Automatisering giver øget lønsomhed hos Fertin Pharma A/S

Automatisering af bl.a. et mixeranlæg har gjort farmaceutproducenten Fertin Pharma A/S i stand til at følge og optimere produktionen, så den bliver langt mere effektiv og profitabel.

Automatisering skaber effektivitet

Alt er timet og tilrettelagt, når der produceres tonsvis af tyggegummi hos Fertin Pharma i Vejle, og i den forbindelse har 3Tech automatiseret en række forskellige flows, der øger effektiviteten og sikrer ensartethed i produktionen.

Opgaverne har været af forskellig karakter over årene, men har bl.a. budt på automatisering af en mixer, som mest af alt minder om en avanceret køkkenmaskine, der kan indeholde 600 kg tyggegummi. Det er nemlig alfa og omega, at ingredienserne tilføjes efter en helt bestemt opskrift. Automatisering, 3Tech har lavet af flowet, sikrer, at doseringen af de enkelte ingredienser overholdes helt nøjagtigt og at tingene sker i samme rækkefælge. Hver gang.

Kun på den måde bliver produkterne altid 100 % ens.

”Det er vigtigt for os at automatisere arbejdsgangene mest muligt. Det skaber stor værdi for effektivitet, lønsomhed og datasikkerhed. Det betyder, at vi løbende kan opsamle procesdata og hele tiden gå tilbage og holde øje med, hvad der sker i produktionen. På den måde kan vi optimere efter behov,” forklarer Bo Korsgaard Jensen, Principal Specialist Technology and Engineering ved Fertin Pharma A/S, og fortsætter: ”Effektiviteten er i fokus hele tiden. Vi er i konstant udvikling for at gøre alting bedre, hurtigere og billigere. I den proces er 3Tech en værdifuld samarbejdspartner.”

 

Velkendt og stabil samarbejdspartner

Siden 2001 har 3Tech lavet styringsopgaver, primært SCADA og PLC, for Fertin Pharma i Vejle, både ved service og vedligeholdelse og i forbindelse med større og mindre projekter.

”Vi vælger leverandører baseret på tidligere erfaring og leverandørevaluering. 3Tech er gode sparringspartnere, når det gælder nye idéer, og vi sætter stor pris på, at vores leverandører også er proaktive,” fortæller Bo Korsgaard Jensen og fortsætter: ”Og så er det en stor fordel, at 3Tech kender huset. De kommer her ofte i forbindelse med igangværende projekter, eller som tilkaldeservice på vores anlæg og pakkelinjer. Det gør alting meget nemmere for os, at de ikke skal sættes ind i opgavestrukturen hver gang.”

Det mangeårige samarbejde er baseret på tillid og fleksibilitet, fordi opgaverne altid bliver løst professionelt og til tiden.

”Vi har stor tillid til, at 3Tech kan løse de stillede opgaver. 3Tech er ikke et kæmpefirma med 300 ansatte, og derfor kender vi dem efterhånden rigtigt godt. Samarbejdet fungerer bare, og vi er aldrig i tvivl om, at en aftale er en aftale, når den er lavet med 3Tech. Det giver ro i maven – og effektivitet, der både kan mærkes og ses på bundlinjen,” afslutter Bo Korsgaard Jensen

"Samarbejdet fungerer bare, og vi er aldrig i tvivl om, at en aftale er en aftale. Det giver ro i maven – og effektivitet, der både kan mærkes og ses på bundlinjen"
Bo Korsgaard Jensen
Fertin Pharma

En sundere livstil

Fertin Pharma A/S var oprindeligt en del af det tidligere Gumlink, men blev i 2001 en selvstændig virksomhed.

Siden 2001 har Fertin Pharma A/S produceret farmaceutiske og nutraceutiske produkter baseret på orale og intra-orale leveringssystemer til B2B-markedet. Virksomheden blev i 2021 opkøbt af den internationale koncern Philip Morris International.

Firmaet har hovedkontor i Vejle, men har faciliteter i både Indien og Canada. I alt beskæftiger Fertin Pharma A/S 800 medarbejdere, hvoraf de 650 er placeret på det danske hovedkontor.

3tech Automation A/S

Vores medarbejdere er eksperter på hver deres felt, og vi kender hinandens styrker og viden. Derfor kan vi hurtigt håndplukke de helt rigtige til lige præcis dit projekt.

Scroll til toppen